mandag den 23. maj 2011

Gæs og ænder

Fra min biotop har jeg i foråret kunne høre flokke med gæs skræppe fra markerne og set dem komme flyvende i store flokke.

Jeg har her de sidste par dage også set ænder i søen på marken som man kan se fra min biotop.

Disse billeder er dog ikke taget fra min biotop, men fra parken i Horsens. Her var der mange ænder og især gæs. Gæssene havde ligesom lavet børnehaver, hvor to eller 3 gæs gik med hele flokke af gæslinger. Gad vide om det er normalt ???




Planterne kommer ud

Krydderurterne kommer ud i køkkenhaven til de andre planter. Jeg håber at de overlever, men det gør de nu nok. De har et godt rodnet og der er ikke længere nattefrost udenfor.

2 dage inden udplantningen, så en af krydderurterne sådan ud :( (En timian) Den var indviklet i noget, som lignede spindelvæv, men det var nok mug. De havde nok fået lidt for meget vand.




torsdag den 12. maj 2011

mandag den 2. maj 2011

Plantebestemmelse og tørring

Plantebestemmelse og tørring.

I min biotop har jeg været rundt og plukket forskellige planter. Planterne har jeg lagt ind i en telefonbog. Telefonbogen bliver presset med andre bøgers vægt på, så planterne bliver mast flade. Man kan også hænge planterne op i en tråd og lade dem lufttørre.
De planter jeg fandt i biotopen var:
Glat vejbred: Plantago major. Almindelig i vejkanter og gårdspladser. Flerårig. Mørkegrøn.

Ben- vejmælkebøtte: Taraxacum pallidipes. 20-30 cm. Maj- Juni. Lever i græsland. Gul blomst, grå grønne blade.


Krat-viol: 5-25cm. April- Juni. Almindelig i løvskove og overdrev. Flerårig urt, med mørk stængel. Blåviolette blomster, med lys basis.


Tusindfryd: Bellis perennis. 5-15 cm marts- november. Almindelig i græsplæner overdrev og enge. Flerårig blomst. Blomstens randkroner er hvide eller rosa og roset formet. Stænglen er rød.
HvidKløver: Trifolium repens.10-30,cm. Juni – sept. Gror i egne og vejkanter. Krybende stængel. Hvide eller rosa blomster.



Pædagogiske overvejelser: Hvad kan jeg bruge dette til i en børnehave.
Mht. til plantebestemmelse, kan børnene lære om hvilke blomster der er og hvad de hedder. Børnene kan tegne de blomster som de ser. pædagogen kan motivere børnene til, at lægge mærke til og snakke om naturen.
Børnene kan også plukke planterne, tørre dem og ramme dem ind, evt. med et lille billede af hvordan de ser ud i den frie natur.
Man kan også lave kollager af de tørrede blomster. Man kan føle på og lugte til blomsterne.
Med børnene kan man lave en æstetisk læreproces med henblik på æstetisk læring, hvor børnene er med gennem alle faserne, fra start til slut.

De fangede insekter

I mine fælder fangede jeg.

Kartoffefælde:
Jeg har skåret en kartoffel i 2 dele og udhulet den med en ske. Derefter har jeg lavet et hul hvor insekterne kan kravle ind i.
Fangst: Gav desværre ingen fangst

Nedgravet dybt glas:
Her har jeg taget et stort glas og gravet det ned, så insekterne kan falde ned i den. Dette var den fælde der fungerede bedst og hvor der faldt flest dyr ned i.
Fangst:
Et tusindben. Julus Sp. Tusindben er sorte eller brunlige. Den jeg fangede var brunlig og meget livlig. Tusindben har mange led og på hvert led har de to par ben. De er almindelige i skove haver og det åbne land.
Der var også en havemyre, men dem er der rigtigt mange af derude i haven. Der er især mange under stenen til parasollen, så på en måde kan man godt kalde dette en fangstteknik også ;)
Myrer, er sociale insekter og bor i tuer. Arbejderne er små uden vinger mens dronningen har vinger. De er kun en dronning i boet. Myrer kræver varme til deres bo, det er sikkert derfor de har valgt at lave deres bo under stenen til parasollen.


En mejer: Mejere er meget almindelige i græs men kan findes de fleste steder. Mejere tager både levende bytte, som minde insekter, men også forskellige former for planteføde.
Glimmerbøsse. Meligethes Aeneus. Meget lille rund, oftest metalskinnende bille. Almindelig i det åbne land og på marker og overdrev. Lever af blomsterstøv. Elsker gule farver.
Stor rovbille. Matsort med stort rundt hoved, aflang bille. Krummer ofte ryggen. Især fremme om natten. Jager orme og små snegle og larver. Meget almindelig i skove parker, og åbent land og i haver.

De er desværre ikke så tydeligt på billedene. ( De 2 andre edderkopper, kunne jeg desvære ikke finde i min bog :( )




Nedgravet plastik bæger: Plastik bægret er gravet ned ligesom det dybe glas.
Fangst: I bæger-fælden fangede jeg en snudebille af typen Phylobius Viridearis. Billen er grøn almindelig i Maj- Juni. Den var god til at gå på lodrette sidder og klistre sig fast. Man kunne snart ikke få den ud.

Jeg synes ikke Rigtigt, at fælderne virkede, for der kom kun virkeligt få dyr ned i dem, det var egentligt kun det store glas der rigtigt virkede. Jeg prøvede at flytte kartoflen men det virkede stadigt ikke.
Jeg synes også, at insektbestemmelsen ikke var så let endda, da mange af insekterne ligner hinanden.
De pædagogiske overvejelser: I forhold til at bruge aktiviteten i en børnehave, synes jeg at det er en rigtigt god ide, for så kan børnene se hvad der rent faktisk er af liv i naturen og de steder hvor man ikke tror der er noget. Børnene kan få hver deres fælde og se hvad der falder i den. Jeg tror at man på denne måde kan få børnene til at interessere sig for naturen og passe på den. Som pædagog må man være en rollemodel og gøre børnene nysgerrige på læring.
Evt. Kan man i børnehaven lave en myrefarm, hvor man kan se hvad der foregår under jorden.