Historien om lillefuglen

Jeg var på vej mod en anden fold med 2 ponyer. Jeg gik på vejen og lige der midt på kørebanen lå en fugl. Åh nej den var nok blevet kørt ned :( Jeg tog det lille kræ op og puttede den i lommen, den lå helt stille i lommen, nok fordi at det var mørkt og at den der kunne gemme sig. Da jag havde afleveret ponyerne på folden tog jeg og min lillesøsters kæreste et kig på den, bredte vingerne ud og kiggede, de så finde ud. Først sad den stille og kiggede, der efter fløj den lidt satte sig og lidt efter fløj den igen. Altså kunne den godt flyve bare ikke ret langt ad gangen.

Så ringede jeg til en dyrlæge der havde kontakt til en vildtplejestation. Dyrlægen sagde, at den ikke behøvede pleje, men at vi skulle sætte den ud i nærheden af det sted den blev fundet og gerne ved nogle buske eller lign, så den lige kunne flyve op hvis der skulle komme en kat eller andet. Hun sagde også, at forældrene nok skulle finde den igen.

jeg cyklede ud med fuglen og satte den på jorden ved nogle gantræer, så fløj den op i et af dem :) Jeg var helt vildt glad for, at den fløj derop, for så var jeg sikker på, at den nok skulle klare sig mod katte og hunde og kunne komme i sikkerhed.

jeg tror måske, at ungen havde været, så afkræftet da jeg fandt den, at den ikke kunne flyve mere for den lå bare der midt i det hele og fløj ikke væk. Jeg er glad for, at den ikke hvade brækket noget og at den ikke blev kørt ned.

Desværre nåede jeg ikke at tage et billede af lillefuglen, men jeg er sikker på at det var en gråspurv, for den så sådan ud.

Biotopen

Guldsmed hveps og bikube

Dukke teater/ Have

Er dog lavet i min praktik

Kan også laves med strandskaller mm

Billede

Drømmefanger

Teddy hånddukke

Fjer

Fjer fra grågæs og fra en fasan

Heksedukken

Mit billede af en and( Med naturpynt)

Større dyr i min biotop

Dyrene i biotopenDyrene som jeg har set i min biotop er:
Rådyr

Rådyret er den mindste hjorteart vi har i Danmark. Voksne hanner (bukke) vejer 20-25 kg mens hunnerne (råerne) i gennemsnit vejer ca. 1 kg mindre.
Råvildt opholder på marker, og i skovene. Den første opsats er normalt ikke længere end 1-3 cm og kastes allerede i januar-februar måned, hvorefter den næste opsats vokser frem i slutningen af vinteren.
Jo ældre bukkene bliver jo tidligere fejes og afkastes opsatserne. Territoriet forsvares med stor aggressivitet fra det tidlige forår til det tidlige efterår, når brunsten ophører.
Rådyr spiser rødder, græs og kimplanter fra løvtræer mm


Store fugle

Fasan
Fasan hannen er let at kende på dens blå hoved og dens røde markering på siden af hovedet. Fasanen har en rødbrunlig fjerdragt, hvor hunnen har en mere dæmpet farve. Hunnen har et rødbrunt hoved.
Fasanen findes over hele landet dog mest i østjylland og på øerne. Fasanen lever i varieret landskab, dyrkede marker skove, krat, læhegn osv.
Lever af biller, græshopper snegle og af planteføde.

Fiske hejre
En stor grå fugl med lange ben og en lang hals. Den sorte øjenbrynsstribe strækker sig videre til en lang tynd nakke top. Fiskehejren flyver med halsen formet som et s.
Fiskehejren søger føde i søer moser og fjorde undertiden også på enge og agre og i bysøer. Kan godt lide at spise fisk mus og frøer.
Foder: Kødstykker og fisk.
Grågås:


En stor lys gråbrun gås, med et orange næb og kødfarvede ben. I luften ser man de lyse for vinger. Flokkene flyver ofte i v form eller en skrå linine. Grågåsen er meget socialt anlagt og elsker at være sammen med andre gæs i flokke.
Fodder til fodring: strå urter, Gammelt brød og havre.
Gråand:


Hannen har et flaskegrønt hoved, brunt bryst, perlegrå over og underside og et gult næb. Hunnen er gråbrun plettet og har en mørk næb ryg. Opholder sig ved næsten alle typer for vandområder.
Om vinteren opholder gråænderne sig ofte ved byernes parker, hvor de lader sig fodre af menneskene.
Foder: Gammelt brød, havre, grovmalet korn og nødder.

Fugle i min biotop

Bogfinke:
Ca. lige så stor som en spurv. Hannen har et temmelig spraglet blågråt hoved og en rødbrun underside. Hunnen er altid brunlig på oversiden og hvid på undersiden. Bogfinken kan altid kendes på de hvide vingebånd.
Bogfinker opholder sig næsten overalt hvor der er træer. De fleste er trækfugle, men enkelte overvintrer (Især hanner)
Bogfinker er meget menneskesky og ses kun sjældent på foderpladser. De lader sig også ofte drive væk af de andre fugle.
Fodring på fuglebrættet: Fodring med små frø, groftmalet kor og hakkede nødder og tørrede bær.

Skovskade

Skovskaden kommer fra kragefamilien. Skovskaden er overvejende rødligt brun og på størrelse med en allike. Den har sorte vinger med blå sorte vingepartier og hvid overgump.
Holder til i alle slags skove parker og haver.
Skovskaden er en sky fugl, som kun kommer de steder den er tryg ved. Når den kommer, flytter alle de andre fugle sig for den. Skovskaden kan godt finde på at hugge hele mejsekugler og tage dem med sig. Den har også en strubepose som den kan fylde med mad og tage det med sig. Skovskaden kan gemme sin mad i huller i jorden.

Fodring af fugle.
Fodring af fugle bør ikke ske i milde vintre for, da er spredning af smitte størst. Fodring bør heller ikke ske mens fuglene fodrer deres unger op, de fleste fugleunger tåler ikke frøfoder og lever kun af insekter.

Fugle i min biotop

Gråspurv
Hannen har mange kontrastfarver og er gyldenbrun sort og grå, mens hunnen og ungfuglene er mere gråbrune og almindelige.
Gråspurven findes overalt hvor der er bebyggelse. Den er meget almindelig i byer og landsbyer.
En meget forsigtig fugl, optræder ofte i meget støjende flokke.
Foder på foderbrættet: Havre, korn, små frø.
Solsort

Hannens fjerdragt er helt sort, mens hunnens er mørkebrun. Kun hos gamle hanner er de gule ringe omkring øjnene lysende gule. Solsorten finder helst sin føde nede på jorden. Den ses ofte i parker og haver. Den er både en træk og stand fugl.
Foder på foderbrættet: oliedyppet havre, rosiner, tørrede bær, frugt, nødder, Færdigblandet fuglefoder.
Solsorte er stridslystne, så hvis man fodrer er det bedst, at fordele foderstederne, så de andre også kan få del i maden.
Rødhals:

Næsten, så stor som en spurv. Denne er rund og langbenet. Let at kende på dens røde hals og bryst og dens store sorte øjne.
Den holder til i kratfyldte skove, i parker og haver med buske og træer. Rødhalsen er ikke en sky fugl. Rødhalsen foretrækker at bo alene og tolererer ikke konkurrence af artsfæller.
Denne er overvejende en trækfugl men den kan overvintre specielt i byområder.
Foder på foderbrættet: Rødhalsen spiser helst fra jorden. Den kan fodres med rosiner tørrede bær, oliedyppet havre og blødfoder

Dyrespor aftryk i gips

De dyre spor jeg fandt omkring min biotop er hundespor hestespor og rådyrspor

Min biotop

Sokkedukken

Hånddukke/sokkedukken var ret nem at lave, den kan man også nemt lave med børn i en børnehave, hvilket jeg synes er rigtigt godt når man tænker på de få ressourcer der er at tage af i børnehaven, mht. penge og personale. Den er billig at lave og det tager ikke så lang tid at lave den. Sokken fik syet et par knap øjne på fik et tørklæde om hovedet og påmalet en lille mund. Man må påregne at børnene det skal lave den skal have visse færdigheder i at sy.